Jeg har gennem det sidste år været stor fan af tjenesten grooveshark, hvor man kan streame musik fra tusinder af albums, direkte ud gennem ens højtalere – og må¨erkende jeg har været ret stor fortaler for tjenesten.
Lad mig slå det fast med det samme, jeg er ikke HiFi-nørd, og lyd af bare en nogenlunde kvalitet tilfredstiller mig rigeligt. Jeg er muligvis skadet af et årti med dårligt samplet MP3-musik, middelmådige PC-højtalere og halvbilligere MP3-afspillere.
For et par dage siden sad jeg og forberedte mig på en kommende eksamen (Java teknologi og WebServices på IT-U), og havde Evanescence’s My Immortal kørende i baggrunden, og lagde mærke til, at hendes stemme ofte blev kappet, eller grynet. Jeg spekulere på om mit Logitech (Der er ét af Logitechs første 5-vejs systemer), virkelig var så dårligt, og satte en MP3-version af samme nummer på – det var ret tydeligt at nummeret rummede langt mere dybde i min lokale version(192kbps).
Lykkelig for at have fundet en undskyldning for ikke at læse, kastede jeg mig over Grooveshark igen, for at finde en version der enten be-, eller afkræftede min teori.
Nummeret ligger rigtig mange gange hos Grooveshark, så der var rig mulighed for at teste.
Jeg fandt flere numre, hvor kvaliteten var markant bedre end hvad det første havde budt på – og hvor kappet var mindre tydeligt…men jeg fandt ingen hvor det var helt væk, og slet ingen i samme kvalitet som det jeg havde liggende. Grunden er naturligvis, at høj kvalitet tager for meget båndbredde, og Grooveshark-tøserne har valgt at kappe samplingsraten.
Min konklusion må være, at Grooveshark er en ganske fantastisk service…men lad være at se det som et alternativ til din nye BD-samling af Beethovens samlede værker.
…de fleste har været igennem SLA-øvelser, hvor maskinparken gennemgåes, og maskinerne kategoriseres efter hvor kritiske de anses at være.
Ofte peges der på det store databasehotel, mainframen der indeholder forretningskernene eller directory-systemet.
Disse systemer er som oftest clustered…backet up, har standby-systemer i sovende datacentrer, og der foreligger flotte continuity-planer.
Går det ekstra vildt for sig, har man faktisk anstrengt sig med at teste setuppet, og gennemgået continuity-delen med kritiske øjne.
…and what could possibly go wrong?
Jeg har flere gang set, at én af de mest vitale komponenter overses – totalt.
Domain Name System.
DNS’en er ofte en ubetydelig lille dims, der køre på en forældet Windows over i hjørnet i maskinstuen.
Nåehja – bevares, den har ikke været nede de sidste 7 år – og den er som sådan ikke databærende.
Men hvad er impact ved nedbrud af maskinen?
Som oftest er applikations-systemer forbundet til deres database…på hostnavn.
Ligesom klienter kender deres server…gennem et hostnavn.
Helt ærlig – hvem er så dum at bygge sin infrastruktur idag på IP-adresser??
…helt ærlig, hvem er så dum, ikke at kende og anerkende én af de vigtigste komponenter i infrastrukturen – og prioritere den op, med andet end: “Vores DNS – den er aldrig nede”…
den originale blog er blevet droppet, ligesom jeg har skiftet fra et surftown-styret hotel, til min egen server og med gratisdns.dk som udbyder.
TechBloggen her er baseret på det enkle WordPress, i en version 3.0 (rc1).
Og den viden der bliver hældt i bloggen, over de kommende måneder er primært baseret på blå teknologier (Læs: IBM), men vil nok også bliver krydret med andre verdener.
Bloggen kommer til at indeholde livs- og kundelommefilosofier, set gennem øjnene på en dreven tekniker – der både indgår i rollen som arkitekt, konsulent (rådgivende såvel som udførende) og driftsmand, i ét af Danmarks mest prominente konsulent- og IT-huse.
Happy reading, and please…do leave a comment or two.
