Jeg har i mange år læst og fået mange forskellige råd angående jobsøgning og samtaler. Som det ofte er med råd, så er der ret meget varm luft, Facebookpladder og bodegalogik og ganske få ting, der kan anvendes til noget i praksis.
I mit tidligere job, og særligt i mit nuværende, har jeg læst mange hundrede ansøgninger og haft mere end hundrede jobsamtaler – så dette indlæg er lidt om hvad der virker hos mig og hvad der bestemt ikke virker. Det er ikke en facitliste og de værdier jeg har, gavner dig sandsynligvis ikke, hvis du søger job som pædagog, hvor kerneværdierne er (og bør være) nogle andre end dem jeg har.
Først og fremmest, det er med jobansøgninger som med så meget andet – der er ganske få generiske ting der kan siges, specielt på kryds af sektorer og jobtyper – dog er der 2 ting, som gælder på tværs af fagområder:
1: Den generiske ansøgning: Din ansøgning såvel som CV skal være tilpasset jobbet du søger. CV’et skal tilpasses så det fokusere på de områder jobbet man søger og den motiverede ansøgning skal altid, altid, altid være unik og udformet til virksomheden og jobbet – aldrig generisk.
2: Vær ærlig: Du er ikke en sælger der skal sælge for enhver pris – samtalen er et forsøg på at se om der er et match. Undgår du emner der har en betydning, vil du fremstå uærlig, når det kommer frem. Er du uden job eller sidder i opsagt stilling, så sig det til samtalen og sæt nogle ord på hvad der er sket. Hvis du går specielt, fordi du har en skavank, så fortæl om det. Man taler ofte om elefanten i rummet, den enste måde at få den ud af rummet er ved at sætte ord på. Man kan sige, at hvis arbejdsgiveren efterfølgende ikke giver dig jobbet på grund af din situation eller skavank, så er det måske heller ikke et sted du ville være glad for at være. Omvendt, sætter man ord på, fremstår man ærlig og direkte – det kan man forholde sig til og det taler ofte til ens fordel.
Hvad er vigtigst CV eller ansøgning? For mit vedkommende er CV’et det vigtigste. Det er faktuelt og giver mig den information jeg har behov for om kandidaten. Den motiverede ansøgning er et fint supplement, men for mig er det CV’et der sælger. Gør dit CV relevant for stillingen, fokuser på de områder hvor du mener dit CV positionere dig til at være en relevant kandidat for stillingen, lad dit fokus og interesse for hvad du vil skinne igennem.
Billede på min ansøgning, skal jeg det? Det er faktisk ofte rart med et billede af kandidaten. Det giver en fornemmelse af vedkommende, ligesom den motiverede ansøgning gør. Men, tænk dig om. Billedet skal ikke være et du lige har på telefonen, hvor du er plakatfuld og har klovnebriller på. Det skal ikke være 20 år gammelt, så man får et chok når man ser dig. Det skal være dig, som du ser ud nu – og er det ikke noget du kan give, så lad være med at påsæt et billede – for det indgår i bedømmelsen af dig, uanset om du kan lide det eller ej.
Jobcenteret/Headhunteren siger jeg skal sælge mig selv, hvordan gør jeg? You don’t! Når jeg indkalder en kandidat er det for at møde personen. Det handler om dig som du er, det handler om hvordan du griber opgaver an, det handler om dine interesser, dine styrker, dine svagheder – det handler om alene om dig som person, ikke om dig som sælger. Et interview handler primært om at fortælle om en stilling og høre om en kandidat for at se om der er et match – og matchet skal være der både for arbejdsgiveren og for arbejdstageren. Det er ikke fedt at få et job på falske eller pyntende forudsætninger. Man bliver gennemskuet i løbet af den første måned og hvis man ikke har været ærlig så har man som arbejdsgiver ikke fået den varer man havde forventet, hvilket ofte føre til en utidig afskedigelse. Ikke særlig fedt, hverken for kandidat eller arbejdsgiver.
Hvilken slags bil er du? Nogle steder får man sådanne spørgsmål, er det noget man kan forberede et fornuftigt svar på? Egentlig ikke. Som oftest kommer den slags fjollede spørgsmål fra en medarbejder med en lommepsykolog i maven, der har en eller anden forklaring på hvordan spørgsmålet profilere kandidaten. Gør op med dig selv om du vil svare på det spørgsmål intervieweren stiller og lad være med at rod dig ud i fjollede situationer, bare fordi vedkommende der gennemfører et interview er en amatør. Det giver mere højere karakter at tage stilling til, om et spørgsmål er relevant ift stillingen eller dig, end det gør at komme med hovedløse og fjollede svar på et tåbeligt spørgsmål. Et interview handler ligeså meget om integritet, som alt muligt andet – at melde fra fjollede julelege på en sober måde er svær øvelse, men kan du finde ud af det, sælger det langt bedre, end at rode dig ud i en lang forklaring om hvordan du er en Ferrari med egenskaber fra traktor.
Personlighedstest og cases, skal jeg nægte? Det skal du gøre op med dig selv med det samme. Mange virksomheder anvender personlighedstest, kvaliteten af dem kan ofte diskuteres, men hvis du ikke vil gennemfører dem, er der mange jobs du ikke kan komme i betragtning til. Det er en del af det danske jobmarked, ligesom uddannelse ofte også er et krav. Vi anvender nogle gange cases, det er ofte en god måde at fornemme om en kandidat har mere end et par smarte ord i lommen og for mange kandidater giver det også noget ro, fordi vi kommer ind på noget fagligt der giver dem et fundament. Personligt, hvis der er et job jeg drømmer om og de kommer med en rigtig personlighedstest, så tager jeg den uden at blinke – hvis virksomheden kommer med fjollede spørgsmål som ovenstående, så forsøger jeg lukke den del af interviewet ned på en sober måde.
Den smarte sætning: “Vi underbyder de andre røvhuller og nakker kunden på SLA’en”. Det lyder fedt, det lyder smart, man kan grine lidt af det – og så kan man losse kandidaten ud. De smarte underlødige sætninger, bodegalogik eller facebooksandheder sælger virkelig dårligt. Festaben kan blive derhjemme, den lækre sælger kan søge job i Fona og den oversmarte BusinessConsult kan søge et andet sted. Sælg dig selv på dig, sælg dig på din faglighed, din personlighed, det autentiske, men lad være med at forsøge at sælge dig selv på billige og smarte kommentarer – det er som junkfood, det mætter men er både underlødigt og feder, så i det lange løb, er det ikke en holdbar konstellation.
Det med fritidsinteresser: Er det vigtigt og er det vigtigt hvad det er? Qua min sektor er der rigtig mange kandidater der har en altopslugende interesse for IT og ofte for gaming – spørgsmålet er om det bliver for ensidigt? Det vigtige i fritidsinteresser er ikke så meget hvad interessen er. Folk må gerne game, de må gerne gå til sport eller peddigrørflet, det er ikke det der er relevant, det er måden man går til interessen og med hvilket mindset. Spiller man syvkabale i flere timer hver dag for at få tiden til at gå eller mødes man i en gamerklub, hvor der er turnering eller fælles raids. Bruger man sin interesse for at få tiden til at gå, eller fordi der er en gnist der bliver tændt…det er relevant – det er interessant.
Udseende, hvor meget betyder det? Dit fysiske udseende er i et vis omfang relevant (også for dem der siger det ikke er), din fremtoning er altid relevant. Jeg foretrækker folk der kan finde ud af at klæde sig og opføre sig professionelt. Professionelt handler ikke om at være følelseskold, men det handler om fremtoning. Lad være med at trop op i en ligeglad mundering. En slidt T-shirt og et par beskidte bukser er at være ligeglad. Hold styr på dit hår, dit skæg i det hele taget den personlig hygiejne. Hvis man ikke kan bruge lidt energi på sin fremtoning til noget så essentielt som til et jobinterview, gider man så bruge energi på at udføre sit job ordentligt, kan man opbyde energi nok til at være professionel overfor sine kunder – eller er ens performance ligeså middelmådig som ens påklædning? Måske…måske ikke – men man starter under alle omstændigheder med at være bagud på point, til jobsamtalen. Som sidenote gælder det også om din fremtoning når du er på job. IT-nørden med det fedtede hår og den klamme T-shirt, han sidder idag hjemme i kælderen uden job … blandt andet fordi han ikke kan finde ud af at tage et bad og klæde sig nogenlunde på.
Jeg er super nervøs, hvad gør jeg? Der er massere kandidater der er nervøse, og det er ok. Kom i god tid, så du kan nå at akklimatisere dig lidt i receptionen. Tag dybe indåndinger og luk luften kontrolleret ud. Man kan se på en kandidat at han/hun er nervøs – men det siger jo ikke noget om vedkommendes tekniske evner, deres performance eller hvor gode de er til at samarbejde – det siger bare at de er nervøse i situationen…sandsynligvis fordi de er meget interesseret i jobbet, hvilket jo altid er mere interessant end kandidaten der er ligeglad. I virkeligheden skal du bruge din nervøsitet til at prøve din kommende arbejdsgiver. Hvis du er nervøs og ham der interviewer dig forsøger at presse dig yderligere eller på anden måde skubbe til din nervøsitet, skal du overveje om det er det rigtige sted for dig. Vil sådan en arbejdsgiver kunne støtte elle hjælpe dig, hvis du kommer ud i en vanskelig situation, eller vil han være en ligeså hensynslys klovn, som da han interviewede dig første gang. Brug interviewet til at mærk om det er det rigtige sted for dig, eller om du vil komme til at mistrives – vi ligger så mange timer og tanker i vores arbejde, så mistrivsel skal undgås, det gøres blandt andet ved at gå til jobinterview og mærke efter om det er den rigtige arbejdsgiver for dig, eller ej.
Spørgsmål, hvor vigtige er de? Hvis du vil forstå hvad jobbet går ud på, er du nødt til at stille spørgsmål. Hvis du ikke kender virksomhedens ansættelses proces er du nødt til at stille spørgsmål, hvis du har krav til din stilling eller arbejdsgiver, hvis der er noget du ikke forstår eller hvis der er noget der gør dig nysgerrig, er du nødt til at spørge. Hvis alt er soleklart, behøver du ikke stille spørgsmål, men sandsynligheden for det er temmelig lille og ja, det virker som om du er ligeglad eller ikke forstår hvad der bliver talt om, hvis du ikke åbner munden for at spørge ind til jobbet…
CV eller motiveret ansøgning – hvad er vigtigtst? Personligt læser jeg selv CV’et først. Det er her de faglige kompetencer kommer frem, jeg kan vurdere om uddannelse og erfaring er relevant og jeg kan se om ansættelsesforløb ser sundt ud. CV’et er mit primære værktøj, men jeg har kolleger der altid starter med den motiverede ansøgning, og mener de kan læse sig frem personen bag. Du ved ikke hvordan modtageren af din ansøgningprioritere, hvilket er derfor du ikke må skrive et generisk CV eller ansøgning, som tidligere nævnt. Og så skal du huske, at hvis du indkaldes til samtale, er det for at vurdere dig som person – på det tidspunkt har du enten bestået den formelle del omkring kompetencer, eller også vil du ret hurtigt under samtalen finde ud af, hvis arbejdsgiveren er i tvivl. Hvis jeg skal se på mønsteret i mine afslag, er det oftest sådan, så ansøgere der får afslag før jobinterview oftest får det på grund af kompetenceprofil, mens folk der får afslag efter samtalen oftest får afslag på grund af personlighed … dernæst fordi de har været lidt for glade i deres beskrivelse af kompetencer i CV’et.
I virkeligheden kan al den ovenstående tekst koges ned til:
Vær dig selv, vær ærlig. Brug interviewet til at høre om jobbet og finde ud af om du syntes jobbet er interessant og lad så arbejdsgiveren vurdere om han syntes du er interessant.
Hvis der er et match – mega fedt … hvis der ikke er, så lad være med at forsøge forcere det igennem. Du ved alligevel ikke hvad jeg tænker om dig, hvad jeg kan lide eller hvad jeg søger – så lad mig høre om dig, som du er, og overlad den vurderingen om der er et match til mig.
Er det banalt? Ja, meget – men det skal det også være. Vi ved instinktivt efter få minutter om vi kan lide en anden person eller ej – det instinkt er interviewerens primære værktøj uanset hans lommepsykologiske tricks, det skal også være dit.